Dakota Territoriet

Dakota Territoriet var navnet på et amerikansk Territorium, som eksisterede fra 1861 til 1889. Territoriet omfattede den nordlige del af det område, som USA anskaffede ved Louisiana-købet fra Frankrig i 1803.

Hovedparten af Dakota Territoriet var tidligere en del af Minnesota Territoriet og Nebraska Territoriet. Da Minnesota blev til en delstat i 1858 blev området øst for Missourifloden ikke medtaget. Da Yankton traktaten blev underskrevet senere samme år afgav Lakota indianerne et stort landområde til USA, og tidlige nybyggere dannede en uofficiel provisorisk regering og prøvede at opnå status som delstat. Først tre år senere, da den nyvalgte præsident Abraham Lincolns tilgiftede fætter J.B.S. Todd personligt udøvede lobbyvirksomhed, besluttede regeringen i Washington at oprette Dakota Territoriet.

Territoriet blev officielt oprettet den 2. marts 1861. Ved oprettelsen omfattede Dakota Territoriet en stor del af vore dages Montana og Wyoming. I 1868 betød oprettelse af nye territorier, at Dakota Territoriet blev reduceret til nogenlunde den størrelse North Dakota og South Dakota har i dag.

Territoriets hovedstad var Yankton fra 1861 til 1883, hvor den blev flyttet til Bismarck. Dakota Territoriet blev delt i delstaterne North Dakota og South Dakota den 2. november 1889. Optagelsen af to delstater i stedet for én skete af en række årsager. De to befolkningscentre i territoriet var i det nordøstlige og det sydøstlige hjørne af territoriet, flere hundrede kilometer fra hinanden. Indenfor Unionen var der et pres fra det Republikanerne for at få optaget to delstater i Unionen frem for én, for at få flere medlemmer af senatet.